Første lokalhistoriske fortælledag i 2023 blev afholdt på Stationen i Aulum 21. januar.
Willy Hagelskjær
Efterkrigsbarn i Aulum – fortalte om byen og dens specielle eksistenser i 1950´erne og frem.
Erik Nørkjær
– gentog på utallige opfordringer fortællingen om Kirkegades forretninger og personligheder i
50’erne og 60’erne.
Flere kom langvejs fra og mødte gamle bekendte – snakken gik livligt.
Oskar Krogsgaard skrev en fin artikel om fortælledagen til Herning Folkeblad, læs den her:
På opfordring for de mange, der ikke nåede at få plads sidste år, gentog Erik Nørkjær sin beretning
om forholdene i Kirkegade i 1950-erne og 60-erne ”Barndommens gade”, en gentagelse, fuld
berettiget og med en fin skildring af et område, hvor sammenhold og hjælpsomhed var i højsædet.
Specielt gadens mange personligheder, som alle blev omtalt med et glimt i øjet, må gang på gang
have fået tilhørerne til at tænke ”ja, det var lige sådan de var”.
Det påstås, at man bruger 15-20 sekunder til at vurdere om en tale er værd at lytte til. At dømme
efter tilhørernes opmærksomhed, spontane kommentarer og latterudbrud, kan man roligt fastslå, at
Erik Nørkjær ramte skiven inden for de berammede sekunder og høstede et fortjent stort bifald, men
at en blanding af havregryn og piskefløde skulle give uro i mavesystemet må står for egen regning.
Stik modsat Kirkegade i Aulum by ligger Frederiksberg, i dag kvarteret omkring Jersildvej og
Ørrevej. Her flyttede vi til i året 1951, da jeg var 4 år gammel, fortæller Willy Hagelskjær i sin
skildring af Aulum førhen. Mine forældre købte et hus, som Sigfred Lundsgaard havde ladet opføre,
ikke et stort hus, kun 90 km2, og med hverken indlagt vand eller toilet, så det var med pumpe og
gammeldags toilet i gården. Navnet Lundsgaard skulle selvfølgelig forklares nærmere, lokalreporter
til Aulum Tiende og ligeledes forfatter af lejlighedssange, så på den tid var konfirmations- og
bryllupssange næsten ens, føjede han smilende til.
Der var kun bygget få huse i området, så alle kendte mere eller mindre hinanden, forklarede Willy
Hagelskjær og det blev så startskuddet til en fin og positiv gennemgang af beboere i og omkring
Frederiksberg, og med stor opmærksomhed fra forsamlingen, for lød navnet på en beboer ikke så
kendt, var der straks èn eller flere, der vidste, hvilket navn vedkommende også gik under, så under
smil og latter kom det frem, hvem Kræ Torv var samt også Egon Skrubs, Valde o æ tæer, Ingvard
Høn’mand, Anders Bliktud, Jas og mange flere.
Aulum var en dejlig by at vokse op i, fortsatte han, der var altid mange folk i byen, og der var en
positiv stemning, og vi børn blev set af de voksne – ikke holdt øje med, der blev hilst på hinanden,
og der var øjenkontakt, det var ren Matador. Et af højdepunkterne var månedens besøg af Sunds
Rejsebio, som viste film i forsamlingshuset, og når vi gik derfra, gik vi alle sammen ligesom John
Wayne eller sang ligesom Poul Richard.
Til slut og efter mange lune og finurlige input af Willy Hagelskjær fik forsamlingen et bud på,
hvem der efter hans mening, hørte til byens specielle eksistenser, specielle på den måde, at de havde
en personlighed og en udstråling, som skabte respekt om dem. Bolvig – de hvide busser, Jens
Nørkjær – elværket, Halkjær – bankdirektør med flere.
Da Jepsen Dørken, skotøjshandler og håndkøbsudsalg blev nævnt, lød det fra salen. ”Ja og han havde et godt middel til os unge piger for ikke at blive gravid: Læg blot en aspirintablet mellem knæene.
En foredragsholder ønsker normalt ikke, at der kommer kommentarer, med mindre han ber om det.
Sådan er det ikke ved fortælledage. Her opfordres man tværtimod til, at det sker, og det skaber en
fornøjet og god stemning, og den var i den grad til stede ved mødet på Stationen så man kan roligt
begynde at glæde sig til den næste fortælledag.
Tekst: Oskar Krogsgaard
Fortælledag nr. 4 er den 4. februar 2023 med Jens Erik Hedegaard, Aalborg og Niels Hansen, Aulum.